Sidst opdateret 10/12 2010
Når Jens Peter Pors Eriksen
har solgt sin plov, er det ikke
fordi han sværger til pløjefri
dyrkning – men håbet er, at det
kan give et bedre økonomisk
afkast
Af Lars Kelstrup, lk@agrar.dk
Da Jens Peter Pors Eriksens forud for etableringen
af vintersæden i efteråret solgte
sin syv-furede plov, var det en velovervejet
beslutning. Men beslutningen er dog ikke
så stenfast, at han vil udelukke, at han igen
tager ploven i brug, hvis det viser sig, at
pløjefri dyrkning ikke forbedrer økonomien
i markbruget.
– Jeg har planer og pejlemærker for, hvordan
bedriften skal udvikle sig. Men jeg er samtidig
meget bevidst om, at tingene hurtigt
kan ændre sig, og at det derfor kan blive
nødvendigt at sadle om i en fart. Det prøvede
vi, da vi i 1996 lagde produktionen om
til økologi, men efter seks år måtte sande, at
vi ikke kunne avle udbytter og opnå afregningspriser,
der var bedre end ved at drive
jorden konventionelt. Derfor gik vi tilbage
til at drive jorden på konventionel vis – og
derfor vil vi også, hvis det viser sig, at vi ikke
kan forbedre økonomien ved at drive jorden
pløjefrit, købe en plov igen. Beslutningen er
nemlig udelukkende funderet i faglige og
økonomiske forhold – og ikke et spørgsmål
om religiøsitet, understreger Jens Peter Pors
Eriksen.
Siden 1985 har han drevet Hulvadgaard lidt
nord for Brørup. Jorden på de 355 hektar,
han dyrker, varierer meget. Derfor er han
også indstillet på, at jordbearbejdningen skal
tilpasses behovet på den enkelte mark.
Harvedybde fastlægges med jordspyd
– Vi bor i et område med bakkeøer, hvor
jorden kan variere fra sand til stiv lerjord på
få meter. Derfor er det vigtigt, at vi tilpasser
jordbearbejdningen efter de aktuelle forhold
i marken, siger Jens Peter Pors Eriksen.
– Udgangspunktet er, at den pløjesål, vi har
i cirka 25 centimeters dybde, skal brydes op
på alle markerne, og at dybden for jordbearbejdningen
herefter skal bestemmes ved
hjælp af et jordspyd. Jeg forestiller mig,
at harvedybden på mange af markerne vil
variere mellem 20 og 25 centimeter, men
håber, at vi med et godt sædskifte med
blandt andet efterafgrøder kan komme
frem til, at vi kun skal bearbejde jorden i
de øverste 10 – 12 centimeter. Men det
kræver også, at vi får anlagt faste kørespor,
og at vi får købt nye dæk til blandt
andet kornvognene, pointerer Jens Peter
Pors Eriksen.
Han har for et par år siden investeret i
GPS-udstyr, der arbejder med ti centimeters
nøjagtighed. Derfor er det planen, at
køresporene fremover skal anlægges ved,
at en dyse monteret på trailersprøjtens
skærm sprøjter Roundup ind på dækket i
forbindelse med, at afgrøden sprøjtes mod
ukrudt. En lidt utraditionel løsning. Men
det begrunder han med, at det aldrig kan
udelukkes, at han selv eller chaufføren på
såmaskinen glemmer at lukke såtudene,
når der skal køres uden om master og
lignende i marken – og at der derfor let
sker fejl, når sprøjtesporene anlægges med
såmaskinen.
Regnorme på arbejde
Beslutningen om at dyrke jorden pløjefrit
har været undervejs i nogle år. Således er
rapsen de seneste fire år blevet sået med en
grubber, ligesom der på en lille mark tæt på
ejendommen er dyrket hvede efter hvede
uden pløjning i en årrække. Erfaringerne fra
marken har været, at det ikke har påvirket
udbyttet, og at marken er blevet mere jævn.
Specielt på sandjorden er han meget
opmærksom på at undgå, at jorden bliver
pakket for meget. Det skal undgås ved at
harve med en Simba SL 500.
– Vi vil helst undgå, at jorden bliver mikset
totalt i overfladen. Derfor kører vi med
Simba-harven, der har en tandafstand på
45 centimeter og er monteret med skær,
der kun lige brækker jorden op, hvorefter
den falder ned igen. Det skåner regnormegangene
mellem harvetænderne og sikrer
en bedre afdræning og omsætning i jorden,
forklarer Jens Peter Pors Eriksen.
Forud for den dybe harvning stubharver
han med en Simba X-Press, der sørger for
at blande jord og stub i de øverste fem
centimeter. Målet med denne harvning er
ifølge Jens Peter Pors Eriksen at efterlade
en madpakke til regnormene, som de kan
trække ned gennem deres gange i jorden.
Med en tandafstand på 45 centimeter kan Simba SL 500-harven løsne jorden i dybden, samtidig
med at regnormegangene mellem harvetænderne efterlades intakte.
Markplan 2010/11: Hektar
• Vinterhvede 120
• Vinterraps 35
• Kernemajs 60
• Vårbyg/vårhvede/ vårhestebønne 120
• Vedvarende græs 20
• I alt 355 ha
Jævne marker og høj kapacitet
Såning af afgrøderne klares med en Horsch
CO4 tandskærs-såmaskine, som Jens Peter
Pors Eriksen har valgt, fordi han mener, at
den har en stor kapacitet og lave omkostninger
til vedligehold.
– Argumentet for at gå over til pløjefri dyrkning
har været at øge kapaciteten, få mere
jævne marker og øge indtjeningen i markbruget.
Men jeg er samtidig opmærksom
på, at vi med den nye driftsform er nødt
til at ændre på nogle rutiner. Det gælder
blandt andet tidspunktet for såning, som
i foråret formentlig bliver udskudt en uge,
fordi det tager længere tid for jorden at blive
varmet op. Samtidig er det meget vigtigt at
få afgrøderne sendt godt fra start, så de
kan konkurrere effektivt mod ukrudtet, siger
Jens Peter Pors Eriksen.
Han mener dog, at det med vårsæd på over
halvdelen af arealet er realistisk, at behandlingsindekset
kan holdes på samme niveau,
som da han pløjede.
Nye regler for jordbearbejdning
En anden udfordring bliver de nye regler for
jordbearbejdning, som træder i kraft efter
høst 2011. Ifølge disse regler må der ikke
foretages jordbearbejdning forud for såning
af vårsæd fra høst af forfrugt til 1. november
på ler- og humusjord (JB 5-11), og frem
til 1. februar 2012 på sandjord (JB 1-4).
– Det kan godt give os nogle udfordringer,
da det afskærer os fra at nedmulde
halm og lave en stubharvning, der kan
provokere græsukrudt og spildkorn til at
spire. Men da forbuddet ikke gælder ved
etablering af efterafgrøder, regner jeg
Udover at etablere efterafgrøder på nogle af de 60 hektar kernemajs, som
Jens Peter Pors Eriksen selv dyrker, etablerede han også efterafgrøder på
mere end 600 hektar majs hos andre landmænd.
med, at vi kan løse problemet ved at etablere efterafgrøder på
en større del af arealet end hidtil. Det har jeg heller ikke så meget
imod. For efter nogle år, hvor jeg ikke har været så begejstret for
efterafgrøder, er jeg efterhånden ved at få det med dem, som
jeg havde det med gylletanke i 1987. Dengang protesterede jeg
over, at landbruget skulle bygge gylletanke. Det har siden vist sig
at være en god investering. Og på samme måde mener jeg også,
at efterafgrøderne – hvis vi lærer at bruge dem rigtigt – kan blive
en gevinst. Både i forhold til at holde på næringsstofferne og i
forhold til at forbedre jordstrukturen og tilføre jorden organisk
materiale, siger Jens Peter Pors Eriksen.
I år har han haft 120 hektar med efterafgrøder, hvoraf en stor del
blev udlagt i majsen i juni måned. Og da han fremover etablerer flere
efterafgrøder, end han skal ifølge lovkravet, er der mulighed for at
blande arter som vikke og andre kvælstoffikserende planter sammen
med olieræddike.
Sjovt med nye udfordringer
Udover overgangen til pløjefri dyrkning er majs til modenhed også
blevet en vigtig del af markbruget på Hulvadgaard gennem de
seneste år.
Majsen dyrkes som et alternativ til vårbyg på sandjorden og fodres
op hos slagtesvinene. Da majsen ofte dyrkes på de samme arealer
år efter år, kan de nye regler om jordbearbejdning komme til at give
problemer med fusarium.
– Jeg har ikke overblik over, hvordan jeg skal løse det problem, og
det virker som om, at det er et af de problemer, der ikke er blevet
tænkt ind i reglerne. Men jeg håber da, at der bliver arbejdet på det,
så vi kan få et klart svar på, hvad vi skal gøre ved majsstubben efter
høst, siger Jens Peter Pors Eriksen.
– Som landmand er det svært at få alt til at gå op i en højere enhed.
Men det er noget af det, jeg synes, der gør det spændende at arbejde
med. Jeg vil gerne prøve noget nyt og plukker lidt ideer forskellige
steder fra. Ofte sker det uden, at jeg har hundrede procent styr på
teorien og konsekvenserne, men ved at undersøge tingene på nettet,
deltage i ture til udlandet og styre efter min mavefornemmelse og
det, jeg ser i marken, får jeg pejlet mig ind på, hvad der fungerer
bedst på min ejendom, siger Jens Peter Pors Eriksen.
Det, mener han, at overgangen til pløjefri dyrkning er et godt
eksempel på. Og viser det sig, at det kunne øge indtjeningen på
markbruget, så kan det være at jordbearbejdningen skal reduceres
yderligere. No-till er han dog ikke klar til endnu.
������
6 47
Sidste nyt
Hermed de bedste ønsker om en Glædelig Jul og godt Nytår til vore læsere og kunder.
 
Vi hjælper Gamst Maskinstation med at høste majs og omvendt. Her kører vi i de sidste rækker
 
Vi har hulsolde med kæder i mejetærskeren for at kunne dem rene. Majsen er formalet og lagt i poser.
 
Efter majshøst væltes stubbene for at forhindre fusarium i næste års majs. Og så kom vinteren!
Der ikke langt fra høst til Jul når man dyrker majs.
Kornavl
Markbruget omfatter ca. 350 ha. Deraf er ca 150 ha forpagtet. Vi dyrker korn og frø. Kornet bruger vi til vores egne slagtesvin.
 
Svineproduktion
Vi køber smågrise der vejer ca. 30 kg. De fodres i nye stalde, som er taget ibrug år 2006, indtil de vejer 105 kg,
hvorefter de slagtes på Brørup slagteri A/S.
Dermed sikrer vi at de grise der skal slagtes, har så kort transporttid som muligt.
Der fodres med hjemmeblandet korn og indkøbt soya + mineraler.
Årsproduktion ca 7000 stk.
Vi har fået miljøgodkendelse til til en årsproduktion på ca.16000 slagtsvin.
Om driften iøvrigt>>
Markbruget er nu helt pløjefrit. Det stiller store krav til rettidighed, sædskifte og efterafgrøder.
Videoer
På http://www.youtube.com/hulvad kan man se aktuelle videoer-senest fra høsten 2010
 |
2/11 2010
  
Så er majs høsten igang. Vi har lejet et 8 rækker plukkebord (majsskærebord) til vores egen mejetærsker, hos Vittrup maskinstation
som også bruger det på deres Claas Jaguar snitter. Samtidig skal vi så høste lidt for et par naboer, - mærkeligt at man ender med at
køre mejetærsker i November på ca 100 ha.!!!! Vi regner med at kunne høste ca. 20 ha på en god dag.
 
Vi har sået vintersæd. Knap et par hundred ha. blev det til. Afhentning af hvede solgt til Tyskland.
16/9 2010
 
Morgenservice på mejetærskeren en af de sidste dage i Høst. Efterfølgende er al stub harvet med vores Simba X-Press
23/8 2010
 
Så er høsten igang. Billedet er mørk, skyerne sorte og kornet er vådt!!!!! 22-25%. Men vi tører det med det samme
så kvaliteten sikres. Dags dato mangler vi ca. 40 ha korn-hovedsageligt hvede og 80ha raps at høste.
Vi har fået sået 50ha vinterraps for os selv, og skal nok ud i byen for at så raps i de kommende dage.
Og pludselig dukkede dette gamle foto op på mail, fra slægninge til Peter Jessen Hansen-den ejer af
Hulvadgaard, som min Farfar købte gården af.
25/6 2010
 
Morgensprøjtning af vårbyg mod skoldpletsyge. Morgenklargøring af strigle og frøsåmaskine.
Også i år sår vi græsfrø i majs. Godt 400 ha blev det til i den første uge!!- og nok 200 ha. næste uge!
 
I år støver det helt vildt. Vi har været i Ribe og Skodborg i syd, og ender nok ved Sdr. omme og Egtved i nord.
6/5 2010
Nu er vi færdige med at så korn, majs og udbringe gylle!!!- og DMI lover regn imorgen!
Grisenoteringen er idag steget 30 øre, --Så er det vel på plads at komme i forårshumør!!!!
 
Istedet for vores gamle rotorharvesåsæt, har vi købt en Horsch CO 4 tandsåmaskine, som udmærker sig ved lave
vedligeholdsomk. og høj såkapacitet.
 
I år har vi kørt alt gylle på en måned----sidste år fordelt over 2 måneder!!!! Meget har vi fået flyttet med lastbil og buffertank.
 
Vores Simba x-press i olieræddikestub før vårbyg. Morgenklargøring
 
Såning af majs- ca. 165 ha er det blevet til. Majssåning uden GPS
11/4 2010
 
Så er det endelig blevet forår efter 3 måneder med sne. Vi har solgt hø-og er begyndt at køre gylle og sprede handelsgødning
på vintersæden. Derudover har vi solgt vores gamle rotorharve/såmaskine og 7 furet plov.
  10
1/2 2010
Her ankommer vores nyindkøbte Simba x-press disc-harve fra Tyskland,
til halmnedmuldning - den er 6 år gammel. Solopgang på Grisgaard
 
---Det kan godt være vi har global opvarmning, men det kniber med at slå igennem hos os!!!!!!
 
27/12 2009
-Og så blev det jul. Vi har fået ryddet op efter majshøsten, og har haft en vældig masse sne .
 
Majsstubben bliver væltet med en Horsh Joker. Vinterhestebønner sået midt i oktober
11/11 2009
Jah!!!- Nu må høsten da snart være forbi,- men vi høster kolbemajs til modenhed. Grisene er helt vilde med majs.
  
Majsen høstes med ca. 35% vand.
Det er nødvendigt at tørre majsen af 2 gange. mellem 1 og 2 gang ligger vi det i en stak, i traktorgaragen. Vi mangler stadig i skrivende stund, at høste 8 ha, men vi skal lige have det der er høstet, tørret færdig.
 
Og så har vi lige besøgt Esben, vores ældste håbefulde søn, i Canada. Her er lige et par billeder af deres sågrej .
Et stk John Deere 9630 med 560 hk og en Seed-Hawk 22m no-till såmaskine!!!
 
4/10 2009
Vi har fået en "ny" brugt sprøjte. Dammann profi-class 5000 liter 24 m. Med den skulle vi gerne kunne reducere vores
pesticidforbrug med 10 %, p.gr. af bedre sprøjtebom!!!!!
Efter høst har vi haft travlt med at så raps, hvortil der er udbragt gylle, flyttet med lastbil.
 
Vi har haft en ny Challenger på prøve, med GPS
Såning uden pløjning
 
Den nye sprøjte ankommer direkte fra Tyskland
 
26/8 2009
Så kom høsten igang. Faktisk både godt vejr og gode udbytter. Ja-og inden vi rigtig fik set os om, var vi færdige.
Vi blev færdig 19/8. -Men vi mangler jo stadig majs til modenhed. Ind imellem sår vi raps og olieræddike. Korn og rapsstubbe
har fået en tur af stubharven. Igen i år har det været dejligt med eget tørreri.
 
Rapshøst Siloer i måneskin
 
Jeg har forsøgt mig med et par korte videoklip.
http://www.youtube.com/user/Hulvad
20/7 2009
Høsten nærmer sig. Ja- vi har da høstet 3 ha vintermaltbyg. 15% vand 10% protein, så kvaliteten er ok.
Vi gør tørreri klar , efter vi har sprøjtet og vandet ind imellem gode byger. Siloerne er tømt, så vi er snart klar!!!
Vi har også nået at så 400 ha græsfrø i majs.
29/5 2009
 
Vi har været heldige at få nogle fine byger. Vandingsmaskinerne står stille, og når det ikke blæser sprøjter vi ukrudt og svampe i vores kornmarker. Vi havde også lige besøg af børnene fra friskolen, som skal starte i børnehaven på Gjerndrup Friskole. De så grise, fik en tur på traktoren, og så forskellige maskiner. De syntes godtnok at det lugtede inde i stalden!!!
 
25/4 2009
Vi prøver igen i år med majs til modenhed. Denne gang til vores egne grise, da vi sidste gang ikke havde egen foder fabrik.
Arealer efter græsfrø har vi pløjet og tromlet. Arealer efter korn har vi Simba harvet i 20 cm dybde. Vi sår selv med en Kverneland /Accord Optima 6rk såmaskine.
Og så er vi forresten begyndt at vande Vinterraps!!!
16/4 2009
 
Tillad mig at meddele, at jeg tog fejl, med hensyn til at så i Påsken !! Der var vi allerede færdig. Vi såede ca. 70 ha. vårbyg på 2½ dag. Henrik var og hjælpe med såmaskine med både gødningsplacering og frøsåudstyr. Vi har færdiggødsket vores vintersæd, og kører gylle + samler sten i øjeblikket. I næste uge skal vi så majs til modenhed. - ca. 35 ha.
26/3 2009
Så kom vi i marken igen. Vi har lige restaureret en Sparco Gyllenedfælder 6m. Vi kører nu gylle til vårbyg, og mon ikke det går ligesom det plejer!!! -Jeg tror vi skal så i Påsken.
 
25 tons/ha svinegylle bliver bare helt væk!! Vi læsser startgødning til Hvedemarkerne .
Dagen idag har også budt på uventet besøg fra Arbejdstilsynet. Det var lige før den største forseelse var, at vi ingen rygepolitik havde!. Nå- men vi har sat skilte op nu, så kan vi både ryge og rejse!!!
Iøvrigt blev vi fortalt at både tipvogne og kompressorer af en vis størelse , skal godkendes hvert år af autoriseret værksted! Det er da godt at vi kan hjælpe med at holde beskæftigelsen igang andre steder, når det kniber med at få det til at rende rundt for os selv!!!!
Jeg glemte helt at fortælle at Brørup slagteri lige har hævet noteringen 55 øre istedet for Danish Crown 20 øre. nemli!!!!
16/3 2009
Alt imens har det været vinter både her og især i Østrig, hvor vi var på skiferie. I den forløbne uge har vi renoveret vores såmaskine, og fundet gødningssprederen frem fra gemmerne! Det kan godt være vi synes det er koldt at reparere maskiner om vinteren-, men en pistemaskine uden bælter i 14 graders frost i blæsevejr på en bjergskråning er vist værre!!!
 
5/2 2009
Så er gyllesæsonen startet. 850 m3 har vi kørt på vinterbyg og græsfrø de sidste par dage, bare lige for at komme igang.
 
27 /1 2009
Nu er det vist bare om at blive klar til den kommende gødningssæson. Handelsgødningen er købt, og for at få bedre rettidighed og mindre køreskader, har vi købt en gyllevogn selv. Vi skal også køre gylle for vores nabo, så det bliver spændende. Idag har vi bygget kamera og GPS på ekvipagen. På de grå dage gemmer vi os i værkstedet eller i stalden
 
Samson PG 20 m. 24m slæbeslangebom. Nye grise i vores gl. stald
23/12 2008
.Så er det snart tid til en ny kalender!!! I ventetiden til jul, sælger vi lidt hø og vi har harvet majsmarker for en nabo. Idag har vi også fået sat juletræet på fod og sprøjten gjort vinterklar.
 
21/11 2008
Nu før vinteren sætter ind, er det blevet tid til sprøjtning af vinterraps med Kerb. Dagene går med oprydning og vinterklargøring af maskiner og bygninger. Kornprisen er halveret i forhold til sidste år ved samme tid. Heldigvis betaler grisene så måske lidt ekstra for kornet. Med markedernes ustabilitet, skal der nok bruges ekstra tid til planlægning af næste sæson.
 
16/10 2008
Siden sidst har det både budt på færdigørelse af høst , godt og dårligt vejr- men også på en familiehygge dag på Hygum hjemstavnsgaard ved Rødding. Heste pløjning er det store hit- og et snart svundet håndværk. Nå-ja havde helt glemt at vi da også har sået vintersæd.
 
5/9 2008
Ja- så er høsten næsten i hus. Vi mangler lige til en dag- men det er blevet vådt derude. Idag har vi vel fået 30-40mm regn!!!
Igen i år har tørreriet været et "must" på vores gård. 300 mm regn i August!!! Vi har dog fået det meste høstet og al halm fjernet. samtidig har vi sået raps ude i byen. 140ha blev det til + vores egne 50ha. Igår leverede vi frø, som blev læsset med vores teleskoplæsser. og i søndags hang vi godt og grundig fast med både mejetærsker og kornvogn.
 
 
18/8 2008
Og så blev det høst!!--og bjærgning af halm!!! -- og såning af raps. Det går lige fra det ene til det andet!
Dags dato mangler vi kun at høste vårbyg. Vi stjæler høsten mellem bygerne. Det er godt vi kan tørre kornet selv.
 
 
Ind imellem bliver der også tid til at klippe hegn. Græsfrø lægges på planlager.
19/7 2008
Så blev det sommer. 6 uger med næsten konstant vanding. Godt vi havde den mulighed i år. Der hvor der ikke er vandet ser det ikke optimalt ud. NÅ- vi har gjort hvad vi kunne.!! Vi har sået græsfrø i majs som vi plejer- iår med hjælp fra et GPS system som finder afstandene for os når vi næsten kører i en skov af majs. Gården er blevet malet. Vi har også fået lagt gulv i vores gamle kostald. Bobcaten er skiftet ud med en brugt MF teleskoplæsser, der bedre kan nå op i store såmaaskiner og vogne. Nu er ferien ved at være afviklet, og vi har topklippet kvik i vores græsfrø, så vi begynder at være klar til høst!!!
 
Topklipning af kvikgræs Nyt betongulv
 
Klargøring til græssåning i majs Sprøjtesæson igang
20/5 2008
Såtiden er overstået . Gyllekørsel afsluttet- og 2 dage efter vi var færdige med at så begyndte vi at vande . Dog 2 uger senere som sidste år. Den næste måneds arbejde står på bygningsvedligehold og diverse sprøjtninger. Derudover kommer der klargøring af maskiner og tørrerier. Vi har i dette forår forsøgt os med pløjefri etablering af vårbyg. Først gyllenedfældning- derefter harvning i ca.20cm. dybde- og til sidst såning med Vaderstad Rapid med placering af 100 kg svovlsur NH3, og isåning af rajgræsudlæg. I al beskedenhed ser det faktisk rigtig godt ud!!!
 
10/4 2008
Så er det vist ved at være forår! Det lugter af gylle alle steder, og ja - vi er også selv begyndt at køre gylle på vinterraps idag. Vinterbyg imorgen- så går det bare slag i slag. Også stensamling er et sikkert forårstegn. vores nye elev Jesper er begyndt i denne uge. Det er dejligt med en ung og frisk hjælper, til at give en hånd med og komme med nye input tilbedriften.
 
10/3 2008
Et halvårs næsten konstant regn gør da et og andet ved vore marker. Det er da med til at få gjort noget ved vedligehold af vore dræn. Vi forsøger mellem bygerne,at finde en brønd eller et sammenfaldet rør.
Og så har vi købt en ny "hest". Fendt vario 933 hedder den. Så skulle den Simba harve altså bare følge bagefter. Jeg har også meldt mig ind i foreningen "frdk", som vil være behjælpelig med at drive markbrug uden plov. Så nu skal det prøves af.
 
20/2 2008
Så er forårsarbejdet begyndt. Startgødning på vinterraps i lørdags og vinterbyg og hvede idag. Samtidig har vi kørt gylle på nogle frøgræsmarker- så alt ialt en god start ovenpå vinterferie i Østrig, med kanon sneføre og høj sol.
 
23/1 2008
Så er vi godt igang med den grønne vinter. Vand ud over det hele!!! Idag har vi leveret 130m3 græsfrø- så det er jo spændende hvor meget det vejer. Vi er også kommet af med 75 slagtesvin. Vores elev er begyndt på skole , så det går helt godt med at få dagene til at gå. Heldigvis vil de store drenge gerne hjælpe.--- og så glæder vi os over de høje kornpriser, og venter spændt på hvornår griseprisen skal med op. Vi har også flyttet gylle til en nabos tank -med lastbil. Det er godtnok nemt og bekvemt -og faktisk helt uden gener for vores landsby og dens beboere.
 
7/11 2007
Siden sidst har vi rigtig nydt eftersommeren. Det er blevet tid til at klippe hegn, hvilket vi selv gør , med en Elkjær klipper der har 3 rundsavklinger. Den er bygget på vores frontlæsser, så grenene falder ned godt langt væk fra førehuset. Og så leverer vi grise og gør klar til vinter.
 
20/10 2007
Ja, så blev vi endelig færdige med at så. Ikke specielt nemt,- ikke specielt godt, dog blev det sidste vel det bedste såbed , men om det klarer den sene såning, - ja der håber vi det bedste. Vi nyder det gode vejr nu, og er igang med at ukrudtssprøjte det først såede vintersæd. Ja og så forsøger vi om ploven skal afløses af Simba harven.!!! Harven er en helt ny type, som præsenteres første gang på Agritechnica Tyskland i November måned.
 
27/8 2007
Allerede den 20 august var vi færdige med at høste det sidste havre. Vores mejetærsker fra sidste år har kørt uden problemer, bortset fra selvforskyldte sten da vi havde en del lejesæd. Vi var faktisk næsten færdige med høsten da drengene skulle begynde i skole- det har vi aldrig prøvet før. Vi har også fået bjerget halm, og fyldt hver en ledig plads. Lige nu sår vi vinterraps. Det foregår efter en ny metode- uden plov- direkte i stubben med grubbetænder i 20 cm. dybde, en tallerkenharve og såmaskine i een arbejdsgang. Vi sår lidt for nogle naboer, og har kørt på 70 ha. på 3 dage og mangler vel lige så meget.
 
24/7 2007
Den 15 Juli startede vi med at høste vinterbyg. Det var som forventet meget tidligt, men afgrøden er ok. På grund af den megen nedbør er vi kørt fast med både mejetærsker og brakpudser. Når det nu får regnet af (55 mm idag) bliver de efterfølgende afgrøder nok hurtigt høstklar.
 
23/6 2007
Ja-så bliver dagene ikke længere. Vi har på det sidste haft travlt med sprøjte , vande og så græsfrø i majsmarker, på maskinstationsbasis. Ca. 300 ha er det blevet til. Vandingsanlæggene er standset og sat i hus.
Netop idag har vi fundet rust i vores græsfrø. En svampesprøjtning bliver nødvendig, da udbyttet kan halveres hvis rusten får lov at udvikle sig. I næste uge sprøjtes vinterbyggen ned, for så at høstes om 2uger. Det er meget tidligt!!!
 
17/5 2007
Så kom regnen! 50 mm er det blevet til. Alle vandingsanlæg er stoppet indtil videre. Vi har solgt noget byg. En opnået pris på
over kr.- 100 / hkg er længe siden jeg kan huske!!!
Og så læsses der grise på svinegården. Aktiviteterne er mangfoldige. Derfor er Lanmandslivet så afvekslende.
 
5/5 2007
Efter et hurtigt overstået forårsarbejde ,på gr. af meget efterårssået vintersæd, er det blevet vandingsæson.
Vi vander ca. 200 ha. med 4 maskiner- eller ca. 12-15 ha i døgnet. det er godt nok utroligt at at selvom det var nedbøren der var problemet så sent som i begyndelsen af marts- så er det det modsatte nu.
Vi vander i disse dage vinterraps-vinterhvede-græsfrø og vårbyg.
 
15/3 2007
Endelig er foråret på vej. Vi har idag kørt gylle på frøgræsmarken + vi har startgødsket vinterraps. måske fortsætter vi imorgen med hvede og vinterbyg.
 
24/01 2007
Så kom den første sne. Dejligt med et andet vejr-og en anden type daglige opgaver! Niels vil ihvertfald gerne hjælpe.
 
10/01 2007
Nå- så blev det både Jul og nytår!!. Det ser ud som at hverdagen har ramt os -igen! Fredag før jul var vores grundvandsstand hævet så meget, at vandet lige kunne dække sidesneglen i påslaget til korn og soya hos grisene. Det har kostet en del bøvl, med dykpumpe , boremaskinepumpe o.s.v+ en masse tid. Idag tog vi et drastisk skridt, idet vi har gravet 6 m ned ude foran korngraven, og sat dræn ind under selve korngraven. Ihvertfald er vandet nu sunket, hvis bare pumpen hodes kørende.
 
Vi har også fået afhentet vores græsfrø. 1400 kg / ha råvare.
Og så nåede vi at producere 6600 slagtesvin i 2006. Det er begge tifredstillende resultater. 1. kvartal gik jo med indkøring og løbende indsætning.
 
11/11 2006
Det er tid til at få ryddet op - vasket maskiner - tømt vandingsanæg for vand . samtidig er det kontortid, med planlægning af næste sæson. På billedet er det Esben der vasker mejetærsker.
 
16/10 2006
Lige nu sprøjter vi vintersæd, mod ukrudt. Medhjælperen er begyndt på landbrugsskole. Selvom det har været tørvejr en uge , lykkes det alligevel at sætte spor , som kan "nydes "helt indtil høst !!! !!! 
26/9 2006
I disse dage sår vi det sidste vintersæd. Ca 100ha med Hvede og ca 60 ha Vinterbyg. Derudover knap 40 ha med Vinterraps og 45 ha Græsfrø. Det skulle gerne lette arbejdet i det kommende forår. Vejret har været fantastisk ,til at lave et godt såarbejde.
derudover har vi fået spredt startgødning på vinterraps-markerne.
 
13/9 2006
Vi blev færdig med at høste havre 2/9. nu 11 dage senere mangler der stadig at blive bjerget lidt halm.
Og så er såningen igang. Rapsen er kommet op. Den blev iøvrigt sået af en af mine kammarater, idet vi selv havde travlt med at høste det sidste korn.I disse dage sår vi hvede. Det går lige fra den ene sæson til den næste.
 
13/8 2006
Høsten er stoppet p.gr,af regn. Vi har fået leveret vores nye mejetærsker, så vi har høstet hveden færdig med den. Vårbyggen er vi godt igang med. I år kvitterer vandingsanlæggene virkelig. Vinterrapsen er endnu ikke moden!
  
3/8 2006
Så er høsten igang. Ferien vel overstået, og så ellers igang med frø og vinterbyg. Vores 10 år gamle mejetærsker gik stort istykkerda vi startede i vinterbyggen,(den havde ellers været til vintereftersyn!!), så vi har altså købt en ny Claas Lexion 560 med 25 fod varioskærebord. Mejetærskeren på billedet er en Lexion 570 30 fod demomaskine, som vi kører med til vor egen bliver leveret. Opsamlevognen er en nabo, kvægbruger, som blander frøhalm sammen med ensilage til køer.
  
24/5 2006
Her idag :Vi er begyndt at male de gamle hvide avlsbygninger. Det besværliggøres ved utrolige heftige regnbyger. Samtidig er vores ukrudtsbekæmpelse noget forsinket. Til gengæld giver det tid til indesysler, og opdatering af div. computersystemer.
  
4/7 2006
Alt imens er det blevet vandingsæson- sprøjtesæson- alt ialt travlt , men "hede giver hvede-" - forhåbentlig!
 
Vi sår græsfrø i majsmarker på maskinstationsbasis.
 
Til salg »
Vi har i øjeblikket ingenting til salg:
Kontakt os på
jp@hulvad.dk
tlf. +4575381047
fax +4575384147
mobil +4520223347
Historie>>
HULVADGAARD
Nørre Hulvad eller Hulvad Nedergaard er den ældste af de to Hulvadgaarde. Det er ikke utænkeligt, at de nuværende bygninger ligger på middelalderens gamle gårdtomt.
Avlsbygningerne er opført af Jens Peter Eriksen (Jens Peters farfar), i 1925 og 1930 efter en brand. Stuehuset er bygget i solid grundmur i midten af 1800-tallet, og havde oprindelig stråtag. I 1930`erne forsynede Jens Peter Eriksen stuehuset med kvisten og der blev lagt glaseret tegl på.
MIDDELALDERENS HULVADGAARD
Oprindelig var der kun en gård, der i middelalderen blev regnet for en sædegård - en anden betegnelse for en hovedgaard. Hovedparten af de middelalderlige hovedgårde lå i landsbyerne. Nogle var dog enegårde, som blev anlagt udenfor landsbyerne ved rydning af skov og overdrev. Den 24. oktober 1562 blev der sendt brev til lendsmanden Rantzau på kongens Skodborghus syd for Vejen og der skrives "Gården der lå til Hulvad er nu lagt under Skodborgs avl. Derfor skal bønderne hjælpe med pløjning af dens mark, når de bliver tilsagte".
Den 25. februar 1573 blev den fæstet bort, idet Rasmus Sørensen fik gården mod en årlig afgigt af ½ tdr. smør og 1 dansk mark. Kort tid efter kom Hulvadgaard igen i kongens eje.
HULVADGAARDE FRA RENÆSSANCE TIL UDSKIFTNING
I slutningen af 1500-tallet blev der bygget endnu en gård ved Hulvad, deraf Sønder Hulvad (eller Hulvad Overgaard), og Nørre Hulvad - Hulvadgaard. De to bol var i 1500 tallet kommet under Hundsbæk Hovedgaards besiddelse, hvor de omtales i Erik Juels jordebog fra 1649-50. Her omtales også Hulvad Skov. Ved skiftet efter Erik Juel i 1657 blev gårdene solgt til Jørgen Juel. Det gamle herresæde Hundsbæk blev i øvrigt kort efter totalt ødelagt i svenskekrigen.
Ved en højesteretsdom i 1658 blev de to Hulvadgaarde tildømt til herregården i Sønderskov, som dengang var ejet af Amtmand Jørgen Skeel Due. Herefter var begge gårder underlagt Sønderskov Hovedgaard til 1774. De to gårde blev frikøbt i 1774, da Jens Fr. Wodschou havde erhvervet Sønderskov efter Samuel Nicolaus Claudius. Bondeoprøret gryede og de følgende år skete der betydelig bortsalg af udskriftning af både bøndergods, skov, møllegods og en række mindre huse. De to gårde i Hulvad blev erhvervet af Peder Olesen og Anders Thygesen. Målt i datidens tønder hartkorn var begge gårde på godt 6 tønder og 5 skæppe.
KROHOLD
På Nørre Hulvadgaard blev der i midten af 1800-tallet drevet kro i den vestlige ende af stuehuset. Man kan stadig på vestgavlen ane portalen, hvor døren har været.
Ejeren Niels Villumsen søgte i 1843 sogneforstanderskabet om lov til at anlægge et brændevinsbrænderi ved gården. I sognerådets anbefaling oplyses det at, "Hans personlighed borger for, at brænderiet vil blive anlagt med orden, drevet med kraft og benyttet med retskaffenhed. Da der ikke må anlægges brænderier uden for toldgrænsen, ville vist et brænderi tæt udenfor samme være såre hensigtsmæssig og bidrage meget til at hæmme smugleriet fra det slesvigske, især på denne egn, der ligger så langt fra købstæder, og altså derfor vanskelig kan forsynes med brændevin, som jo ikke må transporteres inden for toldgrænsen efter solens nedgang". Villumsen fik bevillingen i 1844.
HULVAD OG HULVAD SKOV
"Hulvej" og "Hulvad" er gamle naturnavne, som vidner om de dybe vejslugter, som blev skåret af skrænterne ved århundreders færdsel. Præcis hvornår der bygges bro ved Hulvad vides ikke. I 1606 skrives det Huluad. I 1664 Hioluad og i 1688 Holwadsbye.
Hulvad Skov omtales i 1638 og kaldes Hessel. Denne skov blev ødelagt i svenskekrigen og i 1683 hedder det "Hulvad Skov som er afhugget og bruges alene til græsning" Den oprindelige skov strakte sig fra bakken vest for gården og mod sydøst. På et kort fra 1801 er der kratskov og egetræer. En mand, der var født i 1798, har til Olaf Nielsen berettet, at der i de små krat, der endnu findes, i hans bedstefaders tid blev hugget svære bjælker, navnlig i den såkaldte Jespers Højskov. I slutningen af 1700-tallet købte de 2 gårdejere i Hulvad skoven fra Sønderskov sammen med det lille skovfogedsted Høghus. Derfor kaldes vadestedet øst for Hulvadgaarde langt op i tiden Høghus vadested.
MALT HERREDS TING I HULVAD
Malt Herred omtales i Valdemar II`s jordebog i 1231. Da lå tingstedet tæt ved Malt Kirke. I 1577 udstedtes Kgl. brev, at da Herredstingene i Kolding og Skodborg len lå på ubelejlige steder, skulle lensmanden på Koldinghus tage sig af de fornemste og de agteste herredsmænd og med dem afgøre hvor beboerne skulle søge hen. Tinget blev da flyttet til Hulvad, der lå mere midt i herredet. I en indberetning til oldforsker Ole Worm omtales i 1638 "Hulvad Skov, som hedder Hessel, hvor Malt herredsting ligger".
I 1684 blev tingstedet flyttet til Grimhede i Gørding sogn, da Gørding og Malt herreder var slået sammen. I tiden 1814-1829 var der igen tingsted i Hulvad, hvorefter det flyttes til Vejrup Kro og endelig i 1845 fik blivende sted i Holsted.
I bevoksningen vest for gården ses en forhøjning, som kan være rester af det gamle tingsted, som det ses på et gammelt kort fra 1801.
EJERE OG EJERSKIFTER
1500-tallet en selvstændig hovedgård
1562 underlagt kongens len på Skodborghus
1573 fæstet til Rasmus Sørensen
ca. 1649 underlagt Erik Juel på Hundsbæk
1668 Jørgen Skeel Due på Sønderskov Hovedgaard
1774 Peder Olesen
1790 Villum Nielsen
1832 Niels Villumsen
1867 Villum P. Nielsen
1899 Peter Jessen Hansen
1917 Anne Kjestine Pors og Jens Peter Eriksen
1950 Margrethe Helene Aarslev og Aage Pors Eriksen
1985 Anny Uldall Petersen og Jens Peter Pors Eriksen
|
