HULVADGAARD

Nørre Hulvad eller Hulvad Nedergaard er den ældste af de to Hulvadgaarde. Det er ikke utænkeligt, at de nuværende bygninger ligger på middelalderens gamle gårdtomt.

Avlsbygningerne er opført af Jens Peter Eriksen (Jens Peters farfar), i 1925 og 1930 efter en brand. Stuehuset er bygget i solid grundmur i midten af 1800-tallet, og havde oprindelig stråtag. I 1930`erne forsynede Jens Peter Eriksen stuehuset med kvisten og der blev lagt glaseret tegl på.

MIDDELALDERENS HULVADGAARD

Oprindelig var der kun en gård, der i middelalderen blev regnet for en sædegård - en anden betegnelse for en hovedgaard. Hovedparten af de middelalderlige hovedgårde lå i landsbyerne. Nogle var dog enegårde, som blev anlagt udenfor landsbyerne ved rydning af skov og overdrev. Den 24. oktober 1562 blev der sendt brev til lendsmanden Rantzau på kongens Skodborghus syd for Vejen og der skrives "Gården der lå til Hulvad er nu lagt under Skodborgs avl. Derfor skal bønderne hjælpe med pløjning af dens mark, når de bliver tilsagte".

Den 25. februar 1573 blev den fæstet bort, idet Rasmus Sørensen fik gården mod en årlig afgigt af ½ tdr. smør og 1 dansk mark. Kort tid efter kom Hulvadgaard igen i kongens eje.

HULVADGAARDE FRA RENÆSSANCE TIL UDSKIFTNING

I slutningen af 1500-tallet blev der bygget endnu en gård ved Hulvad, deraf Sønder Hulvad (eller Hulvad Overgaard), og Nørre Hulvad - Hulvadgaard. De to bol var i 1500 tallet kommet under Hundsbæk Hovedgaards besiddelse, hvor de omtales i Erik Juels jordebog fra 1649-50. Her omtales også Hulvad Skov. Ved skiftet efter Erik Juel i 1657 blev gårdene solgt til Jørgen Juel. Det gamle herresæde Hundsbæk blev i øvrigt kort efter totalt ødelagt i svenskekrigen.

Ved en højesteretsdom i 1658 blev de to Hulvadgaarde tildømt til herregården i Sønderskov, som dengang var ejet af Amtmand Jørgen Skeel Due. Herefter var begge gårder underlagt Sønderskov Hovedgaard til 1774. De to gårde blev frikøbt i 1774, da Jens Fr. Wodschou havde erhvervet Sønderskov efter Samuel Nicolaus Claudius. Bondeoprøret gryede og de følgende år skete der betydelig bortsalg af udskriftning af både bøndergods, skov, møllegods og en række mindre huse. De to gårde i Hulvad blev erhvervet af Peder Olesen og Anders Thygesen. Målt i datidens tønder hartkorn var begge gårde på godt 6 tønder og 5 skæppe.

KROHOLD

På Nørre Hulvadgaard blev der i midten af 1800-tallet drevet kro i den vestlige ende af stuehuset. Man kan stadig på vestgavlen ane portalen, hvor døren har været.

Ejeren Niels Villumsen søgte i 1843 sogneforstanderskabet om lov til at anlægge et brændevinsbrænderi ved gården. I sognerådets anbefaling oplyses det at, "Hans personlighed borger for, at brænderiet vil blive anlagt med orden, drevet med kraft og benyttet med retskaffenhed. Da der ikke må anlægges brænderier uden for toldgrænsen, ville vist et brænderi tæt udenfor samme være såre hensigtsmæssig og bidrage meget til at hæmme smugleriet fra det slesvigske, især på denne egn, der ligger så langt fra købstæder, og altså derfor vanskelig kan forsynes med brændevin, som jo ikke må transporteres inden for toldgrænsen efter solens nedgang". Villumsen fik bevillingen i 1844.

HULVAD OG HULVAD SKOV

"Hulvej" og "Hulvad" er gamle naturnavne, som vidner om de dybe vejslugter, som blev skåret af skrænterne ved århundreders færdsel. Præcis hvornår der bygges bro ved Hulvad vides ikke. I 1606 skrives det Huluad. I 1664 Hioluad og i 1688 Holwadsbye.

Hulvad Skov omtales i 1638 og kaldes Hessel. Denne skov blev ødelagt i svenskekrigen og i 1683 hedder det "Hulvad Skov som er afhugget og bruges alene til græsning" Den oprindelige skov strakte sig fra bakken vest for gården og mod sydøst. På et kort fra 1801 er der kratskov og egetræer. En mand, der var født i 1798, har til Olaf Nielsen berettet, at der i de små krat, der endnu findes, i hans bedstefaders tid blev hugget svære bjælker, navnlig i den såkaldte Jespers Højskov. I slutningen af 1700-tallet købte de 2 gårdejere i Hulvad skoven fra Sønderskov sammen med det lille skovfogedsted Høghus. Derfor kaldes vadestedet øst for Hulvadgaarde langt op i tiden Høghus vadested.

MALT HERREDS TING I HULVAD

Malt Herred omtales i Valdemar II`s jordebog i 1231. Da lå tingstedet tæt ved Malt Kirke. I 1577 udstedtes Kgl. brev, at da Herredstingene i Kolding og Skodborg len lå på ubelejlige steder, skulle lensmanden på Koldinghus tage sig af de fornemste og de agteste herredsmænd og med dem afgøre hvor beboerne skulle søge hen. Tinget blev da flyttet til Hulvad, der lå mere midt i herredet. I en indberetning til oldforsker Ole Worm omtales i 1638 "Hulvad Skov, som hedder Hessel, hvor Malt herredsting ligger".

I 1684 blev tingstedet flyttet til Grimhede i Gørding sogn, da Gørding og Malt herreder var slået sammen. I tiden 1814-1829 var der igen tingsted i Hulvad, hvorefter det flyttes til Vejrup Kro og endelig i 1845 fik blivende sted i Holsted.

I bevoksningen vest for gården ses en forhøjning, som kan være rester af det gamle tingsted, som det ses på et gammelt kort fra 1801.

EJERE OG EJERSKIFTER

1500-tallet en selvstændig hovedgård

1562 underlagt kongens len på Skodborghus

1573 fæstet til Rasmus Sørensen

ca. 1649 underlagt Erik Juel på Hundsbæk

1668 Jørgen Skeel Due på Sønderskov Hovedgaard

1774 Peder Olesen

1790 Villum Nielsen

1832 Niels Villumsen

1867 Villum P. Nielsen

1899 Peter Jessen Hansen

1917 Anne Kjestine Pors og Jens Peter Eriksen

1950 Margrethe Helene Aarslev og Aage Pors Eriksen

1985 Anny Uldall Petersen og Jens Peter Pors Eriksen