Vadestedet, Hulvad, over Holsted Å lige syd for Gjerndrup har givet navn til ejerlavet Hulvad. Her har siden middelalderen ligget en enegård. En enegård var udenfor fællesskabet i landsbyen og enegårdens historie har derfor kunnet følges gennem århundreder. Der er nu 2 Hulvadgårde.

Men oprindelig var der kun en gård, der i middelalderen blev regnet for en sædegård - en anden betegnelse for en hovedgaard. Hovedparten af de middelalderlige hovedgårde lå i landsbyerne. Nogle var dog enegårde, som blev anlagt udenfor landsbyerne ved rydning af skov og overdrev. Den 24. oktober 1562 blev der sendt brev til lensmanden Rantzau på kongens Skodborghus syd for Vejen, og der skrives "Gården der lå til Hulvad er nu lagt under Skodborgs avl. Derfor skal bønderne hjælpe med pløjning af dens mark, når de bliver tilsagte".

Den 25. februar 1573 blev den fæstet bort, idet Rasmus Sørensen fik gården mod en årlig afgift af ½ tdr. smør og 1 dansk mark. Kort tid efter kom Hulvadgaard igen i kongens eje.

Nørre Hulvad eller Hulvad Nedergaard er den ældste af de to Hulvadgaarde. Det er ikke utænkeligt, at de nuværende bygninger ligger på middelalderens gamle gårdtomt.

I slutningen af 1500-tallet blev der bygget endnu en gård ved Hulvad, deraf Sønder Hulvad (eller Hulvad Overgaard), og Nørre Hulvad - Hulvadgaard. De to bol var i 1500 tallet kommet under Hundsbæk Hovedgaards besiddelse, hvor de omtales i Erik Juels jordebog fra 1649-50. Ved skiftet efter Erik Juel i 1657 blev gårdene solgt til Jørgen Juel. Det gamle herresæde Hundsbæk blev i øvrigt kort efter totalt ødelagt i svenskekrigen. 2

Ved en højesteretsdom i 1658 blev de to Hulvadgaarde tildømt til herregården i Sønderskov, som dengang var ejet af amtmand Jørgen Skeel Due. Herefter var begge gårde underlagt Sønderskov Hovedgaard til 1774. De to gårde blev frikøbt i 1774, da Jens Fr. Wodschou havde erhvervet Sønderskov efter Samuel Nicolaus Claudius. Bondeoprøret gryede, og de følgende år skete der betydelig bortsalg af udskiftning af både bøndergods, skov, møllegods og en række mindre huse. De to gårde i Hulvad, Nedergård og Overgård, blev erhvervet af Peder Olesen og Anders Thygesen. Målt i datidens tønder hartkorn var hver af gårdene på godt 6 tønder og 5 skæpper. I relation hertil kan nævnes, at de udskiftede bøndergårde i Eskelund og Nørbølling hver havde lidt over 2 tdr. hartkorn, så Hulvadgårdene var betydelige.

På Nørre Hulvadgaard blev der i midten af 1800-tallet drevet kro i den vestlige ende af stuehuset. Man kan stadig på vestgavlen ane portalen, hvor døren har været.

Ejeren Niels Villumsen søgte i 1843 sogneforstanderskabet om lov til at anlægge et brændevinsbrænderi ved gården. I sognerådets anbefaling oplyses det at, "Hans personlighed borger for, at brænderiet vil blive anlagt med orden, drevet med kraft og benyttet med retskaffenhed. Da der ikke må anlægges brænderier uden for toldgrænsen, ville vist et brænderi tæt udenfor samme være såre hensigtsmæssig og bidrage meget til at hæmme smugleriet fra det slesvigske, især på denne egn, der ligger så langt fra købstæder, og altså derfor vanskelig kan forsynes med brændevin, som jo ikke må transporteres inden for toldgrænsen efter solens nedgang". Villumsen fik bevillingen i 1844.

Malt Herred omtales i Valdemar II`s jordebog i 1231. Da lå tingstedet tæt ved Malt Kirke. I 1577 udstedtes Kgl. brev, at da Herredstingene i Kolding og Skodborg len lå på ubelejlige steder, skulle lensmanden på Koldinghus tage sig af de fornemste og de agteste herredsmænd og med dem afgøre, hvor beboerne skulle søge hen. Tinget blev da flyttet til Hulvad, der lå mere midt i herredet. I en indberetning til oldforsker Ole Worm omtales i 1638 "Hulvad Skov, som hedder Hessel, hvor Malt herredsting ligger".

I 1684 blev tingstedet flyttet til Grimhede i Gørding sogn, da Gørding og Malt herreder var slået sammen. I tiden 1814-1829 var der igen tingsted i Hulvad, hvorefter det flyttes til Vejrup Kro og endelig i 1845 fik blivende sted i Holsted.

I bevoksningen vest for gården ses en forhøjning, som kan være rester af det gamle tingsted, som det ses på et gammelt kort fra 1801.

1500-tallet en selvstændig hovedgård

1562 underlagt kongens len på Skodborghus

1573 fæstet til Rasmus Sørensen

ca. 1649 underlagt Erik Juel på Hundsbæk

1668 Jørgen Skeel Due på Sønderskov Hovedgaard

1774 Peder Olesen

1790 Villum Nielsen

1832 Niels Villumsen

1867 Villum P. Nielsen

1899 Peter Jessen Hansen

1917 Anne Kjestine Pors og Jens Peter Eriksen

1950 Margrethe Helene Aarslev og Aage Pors Eriksen

1985 Anny Uldall Petersen og Jens Peter Pors Eriksen 

I godt 100 år var Hulvadgård ejet af familien Nielsen / Villumsen

Men ved første folketælling i 1787 beboes gården af: Jacob Pedersen (lægdsmand), 41 år, hans kone Kirsten Hansdatter, 37 år, deres 2 børn og et fader- og moderløst barn samt 2 tjenestekarle og 2 tjenestepiger.

I folketællingen 1801 er Jacob Pedersen og Kirsten gået på aftægt og gården overtaget af deres datter, Else Kjerstine Jacobsdatter, 24 år og svigersøn, Villum Pedersen, 32 år. De har en 2 årig søn, Peder Villumsen, som senere bliver ejer af Lundgård.

Endvidere er der på gården Else Kjerstines farmor på 75 år, så gården er beboet af 4 generationer. Der er stadig 2 tjenestekarle og 2 tjenestepiger.

Frem til 1899 ejes gården, Hulvad Nedergård, Nørre Hulvad eller blot Hulvadgård således af samme familie, efterkommere af Jacob Pedersen.

I samme periode ejedes den anden Hulvadgård, Overgård eller Søndre, af familien Søltoft. Første Søltoft på gården var Jacob Søltoft, som i 1787 var 28 år, han benævnes i 1801som husbonde, sognedegn, skoleholder og gårdbeboer.

Ejerne af gårdene, familierne Villumsen/Nielsen og Søltoft var betydningsfulde personer i sognet og på egnen. De var sognefogeder, medlemmer af sogneforstanderskab og sogneråd.

Gårdene var samtidig store omfattende landbrug.

Ved folketællingen i 1840 ser vi, at Nørre Hulvad bebos af 14 personer. Det er ejeren, Niels Villumsen på 35 år, han er sognefoged og værtshusholder, der er hans kone og 3 børn på 3, 5 og 7 år. Den ældste, Villum Pedersen Nielsen, overtager gården i 1867 og bliver den sidste af slægten, der ejer Hulvadgård.

Ejerens forældre, Villum Pedersen på 71 år og Else Kirstine på 62 år er aftægtsfolk på gården.

Til at klare det daglige arbejde på gården er der i 1840 7 tjenestefolk, 4 karle og 3 piger.

Villum Pedersen Nielsen blev således den sidste af slægten, der ejede gården. Villum P. Nielsen var ugift og havde ingen børn. Han døde, 65 år gammel, 23. april 1899 og blev begravet på Brørup Kirkegård. Han beskrives som gårdejer, amtsrådsmedlem og dannebrogsmand.

I hans tid i 1870 bor der 10 personer på gården.

Villum Nielsen 37 år; ugift; huusfader; gaardeier (sognefoged), Frederikke Marie Elisabeth Hermansen på 34; ugift husjomfru

En røgter på 52 år, en 1ste karl på 35 og 3 yngre karle samt 2 tjenestepiger. Desuden er der en logerende, dagvognsbefordrer.

Som nævnt sælger arvingerne efter Villum Nielsen Hulvad til Peter Jessen Hansen, som fik skøde på gården med de 77 ha den 2. november 1900, han havde gården frem til omkring 1915. Ved folketællingerne 1. februar 1916 ejes gården af Jens Peter Eriksen.

Peter Jessen Hansen var sønderjyde og havde haft gård i Rurup. Han er født 1852 og hans kone 1864. I 1906 er der 5 børn på gården i alderen mellem 1 og 12 år. Der er 3 tjenestepiger, 1 fodermester, en avlskarl og 2 yngre karle.

Næste ejer af Hulvadgård blev så Jens Peter Eriksen. Om Eriksens baggrund fortæller landbrugslærer Aage Toft, Ladelund i 1945. Toft interviewer Eriksen især med baggrund i Eriksens store interesse for de jyske heste.

En af Brørup-Egnens mest kendte Opdrættere af jydske Heste er Gaardejer J. P. Eriksen, Hulvad ved Brørup, som jeg har aflagt et lille Besøg for om muligt at faa lettet lidt af Sløret over Hemmeligheden ved hans Indsats i Landbruget.

Efter Aftale tog jeg ud til Eriksen sidst på Eftermiddagen en Dag i Saatiden, saa var der Tid og Ro til vor Samtale, og vi kunde samtidig faa et Glimt af Hestene, naar de vendte hjem fra Dagens Arbejde.

Eriksen er født Sjællander og akklimatiseret Jyde, og han fortæller i korte Træk, hvorledes han fra Parcellisthjemmet i Atterup i Odsherred som ganske ung kom paa Højskole og der blev saa optaget af Gymnastikken, at han senere tog Delingsførerkursus på Vallekilde Højskole. Et Par Dage før November 1899 telegraferede Niels Bukh, Eriksens nære Ungdomsven, og bad ham overtage hans nye Plads som Forkarl på "Lille Skovgård" ved Vejen, da han selv vilde på Askov Højskole, Eriksen slog til, og dermed var Springet til Jylland gjort, men dog kun for ½ Aar i denne Omgang. Senere, i Vinteren 1900-01, var Eriksen Gymnastiklærer ved Brøderup Højskole og Aaret efter 9 Maaneder på Tune Landbrugsskole som Elev for derefter at blive Karl og senere Kontrolassistent i Øster Lindet i Sønderjylland.

Den Tur til Øster Lindet blev min Skæbnetur, siger Jens Peter Eriksen, for der var der en god Pige, Anne Pors, som senere indvilligede i at tage Navneforandring til Anne Eriksen.

1905 giftede vi os og forpagtede Vamdrup Vandmølle, som vi havde i tre Aar, hvorefter vi købte "Lindegaard" i Ødis Bramdrup, som vi havde i de næste tre år. Efter at have solgt denne, købte vi i 1911 "Hulvad Overgaard" med 136 Td. L., i 1914 købtes "Gjerndrupholm " med 136 Td.L. Fra "Hulvad Overgaard" blev der i 1914 taget 50 td. L, og derpå bygget en mindre Gaard, der dog senere solgtes, Det var et tredelt Landbrug, der måtte føres.

Var det Interessen for Hestene, der gav Starten?

"Nej - det var Svinene", falder Fru Eriksen ind i Samtalen, og Eriksen nikker godkendende: Ja, det var Produktionen af Grisesøer og Afholdelse af Auktion over dem. Det var en Interesse, der har holdt sig og stadig dyrkes, naar Formodning om Forretning er til Stede. For Tiden gaar der adskillige Løbesøer i Svinestalden.

Hestene kommer først i tredje række, som Nummer 2 kommer Frøavl af Roer og Græsfrø. Det var Tilfældigheder, der fik mig ind på dette. Under forrige Krig fik jeg en dygtig Karl, der havde været hos en kendt Frøavler, Jens Hvidbjerg, i Struer, og han fik mig med paa Roefrøavlen, og da det gav mange penge, har jeg siden holdt fast på en hel del Frøavl, ca. 40-50 Td.L. aarlig.

Om Hestene fortæller Eriksen videre: - Avlsmaterialet købte jeg med Gaardene, idet der var en gammel, fortrinlig Hoppestamme paa Hulvad Overgård, og med Gjerndrupholm fik jeg ogsaa en god Følhoppe, og fra den har jeg for Tiden langt det største Antal Dyr. I Øjeblikket har vi 21 Heste, alle tilhørende de to Stammer, nemlig 17 individer af Hoppestammen fra Gjerndrupholm og 4 af Overgaardsstammen.

Den største hæder høstede Jens Peter Eriksens jyske heste på den store landbrugsudstilling på Bellahøj i 1938 (150-året for stavnsbåndets løsning). Kongens ærespræmie tildeltes en hingst, Himmerlands Eg, som var tillagt på Hulvad.

I 1950 dør Jens Peter Eriksen og gården overtages af hans søn, Aage Pors Eriksen, som driver Hulvadgård frem til 1986.

Herefter tager næste generation over og denne nye Jens Peter Eriksen fortæller:

Aage Eriksen driver Hulvadgaard med køer og grise indtil sidst i 50-erne, hvor smitsom kalvekastning og mund og klovsyge sætter en stopper for kvægdelen. Derefter drives gården nu med griseproduktion og mergelgravning endnu et par år, og omkring 1960-61 afvikles denne del også. Medhjælpersituationen er vanskelig, fordi industrialiseringen er en hård konkurrent. Alt imens kører mekaniseringen derudaf, og deri havde min far stor interesse. 6

Gennem alle årene drives markbruget med frøavl, som i min farfars tid.

I963 lejes laden og hestestalden ud til Ingeniørtropperne (Forsvaret) i ca. i 10 år, samme tid som man bygger militærdepot i Vestergade i Brørup.

Samtidig startes en sandgrav op vest for Vejlevej ved entreprenør Villy Nielsen, Jættehøj ,Vejen. I 1965 udlejes et areal med tilknytning til sandegraven, til Brørup Færdigbeton, hvor der opføres betonværk, som ejes af Evald Bay Hansen. Det fungerer i 10 år, hvorefter det lukkes ned.

.

I mellemtiden er driften af sandegraven videreført af vognmand Alfred Pedersen Gjerndrup. Omkring midten af 70-erne stopper al aktivitet og de næste 12- 15 år går med at opfylde sandgraven, og i dag er der næsten ingen spor tilbage.

Således supplerede min far, Aage Eriksen, indtægterne til landbruget uden husdyr, men dog på aktiv vis.

I min opvækst på gården erindrer jeg ikke noget husdyrhold, så jeg havde nok forventet, at jeg skulle skabe et landmandsliv uden husdyr. – Sådan kom det altså ikke til at gå.

Jeg mødte min hustru i Australien- selvom hun er fra Hjørnegården, Bastrup ved Vamdrup!

At det overhovedet kunne lade sig gøre at overtage gården skyldtes nok, at alt imens jeg tog min uddannelse var renten faldet til 13%, fra 22%. Samtidig kostede korn 180 kr. pr 100 kg.

Min far døde januar 1986, 75 år gammel og havde været aktiv landmand lige til det sidste.

Vi begyndte at dyrke en del vinterhvede og vinterbyg, dog var nogle sorter ikke ret gode til at overvintre, så det kostede en del lærepenge.

Jeg satsede på at dyrke fremavlskorn (såsæd) og frø, både rajgræs og valmuer. Alt sammen for at øge afgrødeværdien pr. ha. Jeg fik også forpagtet et par arealer, således at vi alt i alt havde ca. 110 ha under plov.

De kommende år udviklede maskinparken sig til 2-3 firehjulstrukne traktorer, vendeplov og rotorharve-såmaskine for enkel jordbearbejdning efter tysk forbillede.

Ideen med at købe arealet i Bøgeskov af Christian Lorentsen var, at vi kunne komme før i marken om foråret pga. den mildere bonitet. Samtidig kunne markvanding være med til at sikre avlen i tørre somre.

Tiden var slut, hvor bondemanden altid kunne træffes på ejendommen ved middagstid. I stedet blev mobiltelefonen en del af hverdagen.

Vi begyndte at dyrke kartofler til kartoffelmel og rug til brød, samtidig havde vi tørkesomre i 1992 og 93, hvor kartofler og markvanding virkelig viste, at vi havde truffet et rigtigt valg.

Vi udlejer vores gamle hestestald til magasin for Sønderskov.

Dyrkningssikkerheden med vanding gav os yderligere blod på tanden, så da muligheden bød sig købte vi Tage Balles gård, som ligger lige vest for Hulvadgaard, dermed fulgte endnu et vandingsanlæg og mulighed for at have en medhjælper om sommeren. På det tidspunkt var der 5 produktionsejendomme til salg i Gjerndrup på en gang. Samtidig tager vi stuehusets overetage i brug til bondegårdsferie, og vi havde bondegårdsferie fra 1994 til 2000.

Kornprisen var nu ca. 120-130 kr.

Mejetærskeren er nu på 20 fod og med air-condition i førerhuset.

Den økologiske bølge er over os. Kornprisen nærmer sig 75 kr., mens økologisk korn koster 150-180 kr pr 100 kg.

Vi tager den faglige udfordring op, og sælger vores sprøjte og gødningsspreder. Nu er det efterafgrøder såsom kløver, græs og ærter, der skal klare kvælstofforsyningen til kornet. Men vi mangler en gødningsfabrik!

I disse år falder mobiltelefoner lige så meget i pris og bliver helt afgørende for kommunikation for landmændene, internt på gården og eksternt med omverdenen.

Vi forventede, at vi kunne starte en økologisk slagtesvineproduktion op, men Friland-food, som vi skulle levere til, ændrede reglerne sammen med plantedirektoratet for staldene 3 gange i løbet af den sommer. Så syntes jeg godt nok det blev lige bureaukratisk nok.

I forbindelse med afviklingen af Ladelund bliver jeg involveret i driften af markbruget på Ladelund og Estrup. Landbruget der var dels økologisk og dels konventionelt, ligesom vores eget. Det kræver dygtig driftledelse og stabile folk, og dem havde vi. Det var en rigtig spændende opgave, som jeg syntes, vi løste godt.

Faktisk såede vi også for 2 andre naboer det forår, så vores såmaskine kørte hver dag i 7 uger

Til sæson 2000 ønsker Erling Christensen (søn af Ejnar Christensen) at forpagte sine ejendomme ud.(Hulvad Overgaard og Østerlund i Gjerndrup). Som noget nyt er man generelt begyndt tilbudsgivning ved jordhandler og forpagtninger for at presse prisen højt op. Det lykkes for os at forpagte ejendommen incl. et vandingsanlæg i Gjerndrup. Disse arealer dyrkes konventionelt, medens vore ejede ejendomme drives økologisk. Vi starter en konventionel slagtesvineproduktion op på Risgaardvej i renoverede stalde med 1000 stipladser. I et par år har vi 2 medhjælpere.

Vi får i Tyskland købt en traktor med larvefødder, for bedre at kunne trække vores harve i kløvergræsmarker, som skal harves en uge før pløjning, for at frigive kvælstof eksempelvis til vårhvede, som vi dyrker med stor succes.

I disse år er vores fødevareminister Ritt Bjerregård i tv-avisen 2 gange hver uge, hvor hun ikke undlader at tale positivt om økologi. Samtidig som hun stopper som minister, stopper opturen for det økologiske landbrug i denne omgang.

I 2001 får vi leveret en 7 furet vendeplov til en 200 hk. traktor.

I 2002 og 2003 lægger vi nyt tag på alle driftsbygninger på Hulvadgaard.

Den gamle kostald bliver indrettet med stålbuer, så den kan anvendes til maskiner.

Det første GPS system har sit indtog på vores bedrift.

1. driftår uden økologi. Konventionel rationel drift. Bygning af siloer med plads til 2000 ton korn.

Efter økologien havde gjort vore marker noget beskidte med tidsler, bynker og senegræs, begyndte et større oprydningsarbejde. Vi havde god hjælp af kemien, og vi havde nu kun en medhjælper. For at kunne håndtere de forventede højere udbytter, byggede vi efter amerikansk forbillede et par stålsiloer med et stort gennemløbstørreri foran. Den daglige drift blev nu noget

mere rationel, og hvad der havde været utænkelig, da jeg gik på landbrugsskole, var nu muligt. De 300 ha og produktionen af 4000 slagtesvin klares med kun en medhjælper.

Stuehuset færdigrenoveret. Køb af 10 ha. jord

Vi køber 10 ha. jord ved gartneriet på Vejlevej i Gjerndrup (Holms ejendom) lige syd for Gjerndrup plantage.

Ny slagtesvinestald med 1500 stipladser, eget mølleri og vådfoder.

Her i vinteren 2009-2010 har vi så igen en landbrugskrise. Lave priser, høje omkostninger. Heldigvis er renten lav som aldrig før, 2 %, hvis man er heldig at have de rigtige lån, men bankerne er meget tilbageholdende med yderligere kreditter, efter at jordprisen har været oppe på over 250.000 kr. pr. ha, og nu 1½ år efter måske er nærmere det halve!!!!

Markbruget har vi rationaliseret yderligere, så i stedet for at pløje, sår vi efterafgrøder og kører med Engelske harveprincipper, d.v.s. man harver i pløjedybde, men man vender ikke jorden. Vi dyrker majs til modenhed, som er fortrinligt grisefoder.

Landbrugets areal i dag er på ca 350 ha. Hele tiden er der krav om nytænkning og omstilling, hvilket jeg synes giver en meget udfordrende hverdag.

Desuden har vi et par nicher på maskinstationssiden i form af gyllekørsel, hegnsklipning, såning af græsfrø i majsmarker, etablering af efterafgrøder og såning af raps uden pløjning, hvilket giver hverdagen lidt ekstra kolorit.

Når jeg nu selv læser hvad vi har været igennem de første 25 år, og hvilken udvikling, der er sket, ja, så må jeg sige, at fremskridtets hastighed jo ikke er mindre end, da min far og farfar drev landbrug. Anny og jeg har haft utallige elever i vores landbrug i de sidste 20 år og vores udvikling var ikke sket uden deres hjælp, vi skylder dem stor tak og har heldigvis stadig kontakt med mange af dem.

Vi har også fået 3 sønner, som gerne giver en hånd med. Men deres fremtid og interesser, ja det hører fremtiden til, og den tør vi kun gætte på! Måske bliver det en af dem der skriver den næste historie.

Vores hverdag kan i øvrigt følges på www.hulvad.dk